Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Vanvittigt: Så meget har City betalt for ét point

12.11.2014 Kl. 09:27
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Bryder man de mange sæsoner og de to mesterskaber ned, point for point, og sammenligner med de mange spillerindkøb, som man har foretaget sig hos Manchester City i perioden, så kan man regne ud, hvor meget et point i Premier League er 'købt' for. 

Manchester City blev i september 2008 overtaget af Abu Dhabi United Group, siden da, har klubben brugt næsten fem milliarder kroner på transfers – af indgående spillere alene. Tager man løn med i beregningerne, så bliver tallet naturligvis endnu højere.

Selvom man siden overtagelsen i 2008, er det Premier League-hold, der har hentet tredjeflest point af alle, så har ét City-point i perioden kostet klubben intet mindre end £1,096,000, hvilket svarer til godt 9,5 millioner danske kroner, det siger et studie fra Arabian Business. 

For at sætte det i relief og vise, hvor vanvittigt det reelt er, så tjener en alm. SOSU-assistent i dagens Danmark omkring 8,5 millioner kroner – altså noget under ét City-point – på et helt liv, ifølge undersøgelser fra TV2 Finans. 

I dén statistik sætter Manchester City da også rivalerne helt til vægs. Chelsea er nummer to på listen, The Blues har brugt i omegnen af 5,6 millioner kroner pr. point, eftersom de i samme periode har spenderet lige under tre milliarder kroner på spillere. 

I den anden ende af skalaen, af de hold der har været i Premier League over de seks sæsoner (siden 2008), er Everton. The Toffees har ikke brugt, men tjent godt 750.000 kroner pr. point i Premier League – dét er fremragende købmandskab.

Omvendt, så har man ikke vundet noget på Goodison Park, hvilket opsummerer lidt hvad succes måske kræver i Premier League i dag. 

Mere fodboldøkonomi: 

Er det disse penge, der gør Premier League bedst?

Annonce