Arsenal må klare sig uden forsvarskrumptap længe endnu
Den centrale forsvarer har allerede været ude i en måned, og han har kæmpet for snart at være tilbage, men den drilske skade kan han ikke komme sig over. Arsene Wenger har været ude at sige, at der kun er en minimal chance for, at franskmanden er tilbage lige efter landskampspausen.
Koscielny er stadig ikke begyndt at løbe endnu, og det vil derfor tage nogle uger, før han kan være klar til at komme i kamp igen. Først havde man ellers håbet, at han ville være klar til kampen mod Manchester United, som er d. 22. november, men det er nu blevet udskudt.
– Han er ikke begyndt at løbe udenfor, så man kan ikke forvente, at han er klar om to uger. Man må først se, hvordan han reagerer på at løbe udendørs. Han er slet ikke der endnu. Han er ikke klar før om tre til fire uger, siger Wenger ifølge ESPN.
Det lover ikke godt for Arsenal, som i midtugen smed en 3-0-føring overstyr mod belgiske Anderlecht. I weekenden møder the Gunners Swansea, som har Wilfried Bony og Gylfi Sigurdsson i topform, og det kan blive en stor mundfuld for Koscielnys spanske erstatning, Nacho Monreal.
Koscielny var senest i aktion mod Chelsea d. 5. oktober.