Mere United-talent til Arsenal?
Arsene Wenger skulle nemlig have sat forsvareren Chris Smalling på ønskelisten, eftersom man har store defensive kvaler hos The Gunners. Wenger er desperat efter at lave en defensiv signing i januars transfervindue og Smalling kan være tilgængelig, eftersom hans mangel på disciplin, ikke bliver accepteret af manager Louis Van Gaal.
Arsenal har defensive problemer, hvor man udover at råde over meget få forsvarsspillere, lige nu har både Laurent Koscielny og Mathieu Debuchy siddende ude med skader.
24-årige Smalling er en udskældt herre i Manchester, hvor han især efter sit hovedløse røde kort imod Manchester City, har fået sået tvivl om både talentet og modenheden.
Smalling har fået sin fodboldopdragelse i Fulham, men blev i 2010 hentet til Manchester United, hvor han på trods af mange chancer, aldrig har udnyttet potentialet. Desuden har Smalling været involveret i flere sager udenfor banen, der indikerer manglende professionalisme hos centerbacken.
Arsenal forsøgte i sommer at hente både van Dijk og Villa-kaptajnen Ron Vlaar, men ingen af de to hollændere endte altså på Emirates – Nu skulle Chris Smalling så ifølge The Mirror Sport, være øverst på Wengers ønskeseddel.