Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Afsløret: Tottenham har ingen talentspejdere

10.11.2014 Kl. 22:02
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Ifølge Tottenhams tidligere sportsdirektør, Damien Comolli, så er Tottenhams scouting-netværk nemlig en 'kæmpe joke'. 

Spurs er nummer 12 i Premier League, efter 11 kampe og deres transferpolitik og nylige indkøb, er under massiv kritik. Især indkøbende for pengene, man fik for Gareth Bale, har mødt meget stor kritik flere steder fra.

Comollis direktionsrolle er nu lukket og i stedet er det den tekniske direktør, Franco Baldini, der tager sig af den slags. Men ifølge Comolli, så er klubben underbemandet, når det kommer til talentspejdere og har intet etableret netværk, der spejder spillere verden over. 

Comolli mener ligefrem, at Spurs' scouting er en joke i fodboldkredse; Han siger således til Alan Brazil Sports Breakfast: 

– Jeg kan jo bare sige, at ud af de 20 rigeste klubber i verden, så er Spurs den eneste, som ikke har et ordentligt netværk af talentspejdere. 

– De er massivt underbemandet på det her område. Det er blevet lidt af en joke i talentspejder-kredse. Man siger altid 'Har du set en Spurs-scout'? Men man ser dem ikke, de har simpelthen ikke nogle længere. 

– Da jeg selv var i Tottenham, havde vi 12 fuldtids talentspejdere. Vi havde et fantastisk setup. Talentspejderen, som vi havde i Italien dengang, er nu sportsdirektør i Sampdoria. Ham jeg havde i Spanien, er nu chefspejder for det spanske fodboldforbund. Ham vi havde i Argentina, er nu chefspejder i en italiensk klub, vi havde så stærkt et netværk. Et netværk, som gjorde, at vi kunne hente alle de gode spillere – nu er der ingenting tilbage, fastslår Comolli, der altså i den grad må bekymre fansene med disse udtalelser.

Damian Comolli, der også har en fortid i Liverpool, var hos Tottenham i årene 2005-2008. Han erstattede Frank Arnesen på White Hart Lane i sin tid. 

Læs også: Liverpool-stjerne ville være Wrestler

Annonce