Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Officielt: Crystal Palace forlænger med stjerne

Af Alexander Walther Petersen
15.04.2025 Kl. 13:47

Crystal Palace-fans kan ånde lettet op, da en deres midtbaneprofiler har forlænget kontrakten med London-klubben.

Det bekræfter Crystal Palace på sin hjemmeside tirsdag.

Det drejer sig om den hårdtarbejdende midtbanespiller i form af Will Hughes, der har sat sin underskrift på en ny kontrakt, der holder ham i klubben frem til sommeren 2027.

Den 29-årige englænder har været en vigtig brik på midtbanen for The Eagles siden sit skifte fra Watford i 2021. Midtbanekreatøren sætter nu nogle ord på den nye kontrakt.

– Jeg er meget glad for at underskrive en ny kontrakt. Jeg har virkelig nydt min tid her, så jeg er glad for at kunne forlænge den med et par år. I øjeblikket er klubben inde i en rigtig god forfatning, lyder det fra Crystal Palace-spilleren.

Hughes har etableret sig som en pålidelig spiller, der bidrager både defensivt og offensivt på Oliver Glasners mandskab.

Hans evne til at vinde bolden tilbage, kombinere spillet og vise taktisk intelligens har gjort ham til en favorit blandt både fans og managere, selvom han i medierne ofte er en spiller, der går lidt under radaren.

Forlængelsen af kontrakten er en klar indikation af klubbens tillid til Hughes’ kvaliteter og hans betydning for London-klubben.

Will Hughes har i alt spillet over 100 kampe for klubben og ser nu frem til at fortsætte i de rød-blå farver i de kommende sæsoner.

Samtidigt forlyder det nu, at Carlo Ancelotti drømmer om Liverpool.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce