Carragher: Problemet er Rodgers' filosofi
Kun Tottenham har lavet flere defensive fejl, der har ledt til skud og mål imod, end Liverpool, siden Brendan Rodgers i 2012 ankom til Merseyside-klubben.
Overfor Sky Sports antyder den tidligere Liverpool-forsvarer Jamie Carragher nu, at problemet kan være den filosofi som Rodgers og de spillere, som han har bragt ind har:
– I sidste sæson talte man meget om det at forsvare, de mål de lukkede ind og det samme har vi gjort i denne sæson.
– Er det så managerens skyld? Handler det om de spillere han køber? Kan en manager gøre ved en forsvarers fejl? Der er i hvert fald store problemer i Liverpool, fastslår Carragher.
– Hvis man har en eller flere forsvarer, der laver fejl, hvordan udbedrer man det så? Der må man jo se på, om de egentlig tænker defensivt nok eller om de overhovedet er dygtige nok forsvarsspillere til Liverpools niveau.
– Jeg tror måske, at de er mere interesseret i at angribe end at forsvare – Men igen, det er Brendans filosofi, siger Carragher, der altså både betvivler kvaliteten af Liverpools back-kæde, men også måden, Brendan Rodgers tænker fodbold på.
Liverpool FC har i denne sæson lukket 13 mål ind i Premier League, det er kun West Ham i top syv, som har lukket flere ind.
Læs også: Medie: Real Madrid slår PL-klubber i kampen om Ødegaard