Rodgers: Sterling lige så god som Ronaldo i samme alder
Sterling står til at skulle spille på Santiago Bernabeu for allerførste gang i morgen, tirsdag.
I den forbindelse, sammenligner Sterlings manager, Brendan Rodgers, ham med selveste Cristiano Ronaldo:
– Jeg vil hævde, at Raheem har haft en lignende indvirkning på kampene, som Ronaldo havde, da han også var 19, sagde Rodgers.
– Ronaldo kom til England og Manchester United som 18-årig og gjorde med det samme en forskel. Og i de sidste par år, vil jeg sige, at Raheem har haft en lignende effekt.
– Nu handler det om for Raheem, at han skal tage det næste skridt. Den første del af indlæringskurven er at komme på holdet og etablere dig selv som spiller og optjene respekt. Det har Raheem gjort – og nu vil han forhåbentlig tage næste skridt, ligesom Ronaldo gjorde.
– Raheem kan bestemt ikke finde en bedre rollemodel. Ronaldo lever sit liv meget professionelt, og hans statistik siger alt.