Weimann: Målet betyder intet
Andreas Weimann scorede Aston Villas enlige mål, da The Villians tabte med 1-2 til Spurs søndag, men det betyder intet, mener østrigeren
Det var ellers Aston Villas første mål i fem kampe, da Weimann i første halvleg gled ind i et indlæg og bragte et velspillende hjemmehold i front. Efter kampen var der dog ikke meget jubel fra Weimann, der helst ville undgå for meget snak om sit eget mål, efter nederlaget.
– Det var da dejligt at score, men det betyder ingenting, når vi alligevel taber, siger kantspilleren til BBC Sport og uddyber:
– Jeg synes, at vi spillede dem ud af banen i første halvleg, men i slutningen af kampen lukker vi to mål ind på dødbolde. Det er meget frustrerende. Vi leverer en af de bedste indsatser indtil videre i sæsonen, men så lukker vi alligevel dumme mål ind på dødbolde til sidst i kampen.
Nacer Chadli og Harry Kane stod for målene hos gæsterne.