Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Van Gaal opdaterer på Rojo-skade

02.11.2014 Kl. 17:16
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Rojo måtte lade sig udskifte i begyndelsen af anden halvleg, og det betød, at Manchester United var tvunget til at spille med Michael Carrick og den unge Paddy McNair i det centrale forsvar, da Rojos makker, Chris Smalling, var blevet udvist i første halvleg. Og det uvante centrale forsvar udnyttede Sergio Agüero til sin fordel, da han scorede efter godt en times spil.

Nu må United så klare sig uden både Smalling og Rojo i næste weekends kamp mod Crystal Palace på Old Trafford. Smalling afsoner karantæne, mens Rojo med stor sandsynlighed må se til fra sidelinjen grundet sin skulderskade, det siger Louis van Gaal i hvert fald.

– Skulderen ser ikke godt ud, så man ved aldrig, hvor lang tid det tager. Vi må vente og se til i morgen, men jeg tror ikke, at han kan spille mod Crystal Palace.

Samtidig siger den hollandske manager, at det kan blive svært at finde erstatninger for de to stoppere.

– Vi har stadig 11 spillere, der skal spille, og nogle af dem er også rigtig gode, så jeg græder ikke. Nogle gange er det svært at sætte sit bedste hold, fordi der er skader osv., men jeg tror, jeg kan klare det, selvom det bliver svært. 

Annonce