Annonce
Annonce
Foto : Polfoto
Bekræftet: Hull udlejer stortalent
Efter flere dages spekulationer er det nu officielt, at Hull City har valgt at udleje det vragede stortalent, Tom Ince, der har haft problemer med at spille sig på holdet siden sin ankomst den forgangne sommer.
Nottingham Forest har nemlig sikret sig stortalentet på en lejeaftale varende i omtrent to måneder, idet Ince vender tilbage til Hull City den 28. december. Det bekræfter Hull City på sin officielle hjemmeside.
22-årige Tom Ince kommer dermed til igen at arbejde sammen med Stuart Pearce, der tidligere har haft kantspilleren under sine vinger, da han var landstræner for Englands U/21-mandskab.
Annonce