McInally: Drop skænderierne, Balo!
Mario Balotelli har altid været kendt som en kontroversiel spiller. Det viste han endnu engang i kampen mod Swansea på Anfield, hvor han var med til at sende sidste sæsons sølvvindere videre i Capital One Cuppen med målet til 1-1 – kampen endte som bekendt 2-1 til de røde.
Efter kampen var italieneren også inde i en lille infight med den tidligere Liverpool-spiller, Jonjo Shelvey. Nu maner den tidligere Aston Villa-angriber, Alan McInally, til besindighed og opfordrer Balotelli til at droppe de "ligegyldige" infights, som han kalder dem.
– Han behøver ikke at have den mentalitet. Han bliver lokket alt, alt for nemt, mener den 51-årige skotte.
– Han bruger en masse energi på det, og det er mega unødvendigt – det er mental energi, hvor han hele tiden skal se sig over skulderen.
McInally erkender dog også, at italieneren er en fremragende fodboldspiller.
– Han er en meget talentfuld spiller, som bare bliver tirret hele tiden, siger den tidligere angriber til slut.