Komisk: Kvindelandshold trækker flere tilskuere end PL-stjernerne
Et hold proppet med Premier League-stjerner som Wayne Rooney, Daniel Sturridge og Jack Wilshere på holdkortet mod Norge i september, tiltrak kun 40.181 tilskuere – det laveste Wembley-publikum til seniorkamp for det engelske landshold, siden stadionen blev genopbygget.
Kvinderne spiller mod Tyskland i en venskabskamp den 23. november, og lige under 41.000 billetter er allerede blevet solgt, skriver engelske medier.
Det er langt over målet på 30.000, og salget i de næste tre uger før kampen forventes at øge publikummet til over 50.000.
Storbritanniens kvinde OL-hold blev overværet af 70.584 englændere, da de slog Brasilien 1-0 på Wembley i 2012.
Englands kvinder har derimod ikke spillet på stadionet siden, det nye Wembley – med plads til 90.000 – blev bygget.