Di Maria afslører: Derfor valgte jeg Man United
Argentineren kom til Old Trafford fra Real Madrid denne sommer i en britisk rekordtransfer på 59,7 millioner pund.
Han var længe rygtet til olierige PSG og var endda blevet tilbudt til Uniteds rivaler, Manchester City, men Di Maria insisterer på, at United var så ivrige efter at hente ham, at han overhovedet ikke snakkede med andre klubber.
– Nej, der var aldrig kontakt andre steder, sagde han til engelske medier.
– United var den klub, der viste miste iver for at hente mig. De kom med alt papirarbejdet, underskrevet og klar. Og så snart jeg hørte om deres interesse, var der ingen tvivl.
Han er startet godt i sin nye klub med tre mål og fire assists i sine første syv kampe i Premier League.
Den 26-årige Di Maria forlod Champions League-vinderne efter fire år i Spanien og indrømmer, at det var svært at forlade en sådan kæmpe klub, men Louis van Gaal og United var så overbevisende, at han simpelthen ikke kunne afslå.
– Var det bittert at forlade Real? Jeg følte, at jeg skiftede til et sted, hvor jeg virkelig ville være elsket. Jeg siger ikke, jeg ikke var elsket i Madrid, men den form for interesse United viste er svær at afslå, tilføjede han.