Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Tidligere Chelsea- og Arsenal-spiller på vej til Tottenham?

29.10.2014 Kl. 09:39
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Den rutinerede midtbanespiller Lassana Diarra er i øjeblikket klubløs, og efter sigende skulle de hvidklædte fra London være en mulighed.

Den 29-årige franskmand har tidligere spillet i klubber som Chelsea, Arsenal og Real Madrid, men senest optrådte han for russiske Lokomotiv Moskva. Han har dog været kontraktløs siden i sommers, og selvom mange rygter sendte ham til QPR blev skiftet aldrig en realitet, og Harry Redknapp hentede i stedet for Sandro.

Der er nu franske medier som mener, at Diarra har haft snakke med repræsentanter for Ligue 1-duksene fra Marseille, samt Tottenham. 

Dog mener The Mail ikke, at Lassana Diarra er aktuel for Tottenham lige nu. Der vil nemlig ikke være plads til ham på Premier League-truplisten. Skulle han lave en kontrakt med Tottenham i dag, så vil han kun kunne spille cup- og reservekampe. Men han kunne sagtens være interessant til januar, hvor Pochettino og co kan ændre i truplisten. 

Lass har tidligere proklameret sit ønske om en tilbagevenden til engelsk fodbold, så det bliver spændende at se hvilken klub der løber af med hans underskrift.

Annonce