Wenger er yderst tilfreds med sejren over Sunderland
Inden lørdagens Premier League-opgør mellem Sunderland og Arsenal havde The Gunners kun vundet to gange ud af otte mulige i Premier League, hvilket ikke er nogen prangende statistik.
The Gunners havde ikke vundet en Premier League-kamp i over en måned, og derfor var lørdagsopgøret et vigtigt et af slagsen for London-klubben.
Arsenal formåede da også at hive en 0-2-sejr hjem på to mål af formstærke Alexis Sanchez – en sejr og et resultat der glæder manager Arsene Wenger.
– Hvis man ikke er i stand til at holde clean sheets, så bevæger man sig ikke fremad, hvis man hele tiden bliver nødt til at score tre mål for at vinde en kamp. På et tidspunkt kommer det ikke til at virke, så jeg er glad, fortæller Wenger til Arsenal Player.
– Det var meget tilfredsstillende. Holdet var meget fokuseret, meget forenet, meget koncentreret om ikke at begå fejl, fortsætter Wenger.
– I sidste ende fik vi en god sejr med et cleen sheet. Det er jeg meget glad for.