Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Mourinho om dommer: Hvis jeg taler, kommer jeg i problemer

27.10.2014 Kl. 15:38
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Chelsea har fået en fremragende start på Premier League-sæsonen, hvor Mourinhos tropper, før United-kampen, blot havde smidt point i 1-1 kampen mod Manchester City. 

Længe så det da også ud til at ende lykkeligt for Chelsea, da Didier Drogba sendte de blå i front i anden halvleg, men lige før slutfløjtet fik Branislav Ivanovic et kontroversielt gult kort, der var hans andet i kampen, hvorfor serberen fik rødt kort. På det efterfølgende frispark scorede Robin van Persie på en returbold fra et Fellaini-hovedstød, der sendte Mourinho & Co. til tælling. 

José Mourinho er tidligere blevet straffet for at kritisere dommerpræstationer, og derfor ville manageren også afholde sig fra dommerkritik, selvom "The Special One" selvfølgelig ville sende en smart kommentar afsted. 

– Hvis jeg skal snakke om det andet gule kort (til Ivanovic, red.), skal jeg snakke om en masse ting, og det har jeg ikke lyst til, fortalte Mourinho efter gårsdagens kamp.

– Jeg vil ikke snakke om straffesparket på Ivanovic, jeg vil ikke snakke om kort, jeg vil ikke snakke om frispark og ikke engang om indkast.

– Jeg vil ikke snakke om det, for hvis jeg gør det, vil jeg snakke for meget og komme i problemer. Jeg snakker altid med mit hjerte, så jeg foretrækker ikke at snakke om det. 

Synes du, at Mourinho har grund til at føle sig snydt?

Annonce