Hazard: Var trist, da Mata smuttede
Overfor Sunday Mirror fortalte Eden Hazard nemlig i dag, at han var ked af det, da han kunne se holdkammeraten Juan Mata skifte til Manchester United tilbage i jauar måned. Udtalelsen kom forud for dagens brag imellem de to klubber, hvor begge spillere startede på banen for deres hold.
– Jeg var meget ked af det, da Juan smuttede, han var sådan en god spiller, siger Hazard og uddyber:
– Men i sin sidste tid her var han på bænken og spillede ikke så meget. Når man er en stor spiller er det normalt, at man gerne spille spille, så jeg respekterer hans valg, men jeg ville gerne have at han var blevet. Det var en fornøjelse at spille med ham, fastslog Hazard inden dagens opgør.
Indtil videre er det blevet til 23 Premier League-kampe og otte mål for Mata i Manchester United-trøjen.