Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Stærke Saints fortsatte sejrsstimen mod Stoke

25.10.2014 Kl. 15:57
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Trods mange mistede spillere i sommerpausen har Southampton været en massiv succeshistorie i sæsonindledningen, og Ronald Koemans tropper gik derfor indtil opgøret som stor favorit, da Stoke gæstede St. Mary's. 

Det var dog gæsterne, der kom bedst ud af starthullerne. Peter Crouch og Victor Moses skabte tidligt store muligheder for at bringe gæsterne i front, men omkring den halve time var det i stedet nyindkøbet Sadio Mane, der slog til, da han udnyttede en løs chance, og bankede hjemmeholdet i front.

Southampton havde siden da to forsøg på træværket, men kunne ikke kapitulere, og dermed endte det med en smal 1-0 sejr til Southampton, der med de tre point spiller sig op på en sensationel andenplads.

Andetsteds havde West Brom besøg af Crystal Palace, og hjemmeholdet skulle forsøge at bygge videre på en opadgående formkurve. Gæsterne var dog ikke kommet for at lægge sig frivilligt, og efter et kvarters spil bragte rutinerede Brede Hangeland dem i front. Ondt blev værre for West Brom kort før pausen, da Mile Jedinak på straffespark udbyggede føringen for Palace, men en hurtig reducering fra indskiftede Victor Anichebe bragte håbet tilbage på The Hawthorns. 

Hjemmeholdet pressede siden hen på for udligningen, og dybt inde i overtiden var stortalentet Saido Berahino helten for hjemmeholdet, da han gjorde det til 2-2. Det uafgjorte resultat betyder, at begge hold fortsat er placeret i tabellens nederste halvdel. 

Annonce