Ugens portræt: Diego Costa - Fra gadefodbold til Stamford Bridge
Det er ikke mange ting, der endnu er sluppet ud om Diego Costa, der udenfor banen er en sky fodboldspiller, der sjældent giver længere interviews. Costa er født og opvokset på nordøstkysten i byen Lagarto, der rummer lige over 100,000 indbyggere. 26-årige Diego Costa fortæller, at han er opkaldt efter Diego Maradona påtrods af, at Maradona er argentiner.
Diego Costa kommer fra et hjem med en bror og en søster. Faren var butiksmedarbejder og moren underviser. Vilkårene var ikke slemme for Costa, og der var altid mad nok på bordet. Det er i uddannelsen som fodboldspiller, at Costa for alvor skiller sig ud. Noget han stadig bærer præg af den dag i dag.
Costa tiltrådte først en klub som næsten 17-årig, og det vides endnu ikke, hvornår Costa præcist begyndte at spille fodbold. Costas bror, Jair, spillede i en klub, mens Costa selv er skolet af gadefodbolden.
- I min hjemby var der ingen ressourcer til fodboldbaner. Indbyggerne havde fokus på deres karriere, og der var ikke plads og råd til at etablere fodbold, mens der heller ikke var nogen græsplæner. Min bror spillede mod hold fra andre byer, mens jeg selv trænede hver dag, men ikke i en klub. Min fodbolduddannelse foregik på gaden.
Costa indrømmer også, at det har haft indflydelse på hans karriere, og pointerer selv forskellen på gadefodbold og klubfodbold.
- På banen kæmpede jeg med alle. Jeg kunne ikke kontrollere mig selv. Jeg fornærmede alle. Jeg havde ingen respekt for modstanderen, jeg troede, at jeg var nødt til at dræbe dem. Drenge, der vokser med at spille på akademier, bliver oplært i at kontrollere dem selv, deres temperament, og respektere andre, men det var der ingen, der lærte mig. Jeg havde ingen skole til at lære mig det. Jeg var vant til at se spillere give albuer til hinanden i ansigtet, og jeg troede, det var normalt.
Costa så ikke sig selv som fodboldspiller, og havde ikke den største fodboldinteresse, da han var mere interesseret i, at ”arbejde, tjene penge og invitere en pige ud at spise.” Costa beskriver selv en af de floveste episoder i sit liv, da han inviterede en pige ud og ikke havde råd til at betale for begge.
Som 16-årig tog Costa skridtet hjemmefra og flyttede til São Paulo, hvor Barcelona EC tog imod Costa. Ikke lang tid efter fik han en karantæne på fire måneder efter at have slået en modstander og truet dommeren. Han fik dog sneget sig udenom karantænen og endte med at spille i en kamp, hvor en spejder, ansat hos den verdenskendte agent Jorge Mendes, var til stede. Costa havde imponeret, og han blev taget ind hos Mendes, hvilket ledte ham til en professionel kontrakt for Braga i Portugal. Begyndelsen på en tilværelse som nomade.
De første år i Europa var svære for Costa, der med udlån nåede at optræde for syv klubber på fire år. Costa nåede kun en enkelt sæson på portugisisk grund, da han indledte sæsonen i den næstbedste række hos Penafiel, hvor han formåede at score fem mål i 14 kampe. Braga valgte at kalde ham tilbage fra udlån, hvilket kun medførte et mål i ti kampe og dermed ingen større succes for den unge brasilianer.
Atlético Madrid havde dog set noget, de kunne lide, da de besluttede sig for at hente ham til Madrid. Costa spenderede de to næste sæsoner i La Segúnda hos henholdsvis Celta Vigo og Albacete, men det var ikke nemt at se målscorerpotentialet i den knap 20-årige angriber, der ofte figurerede på fløjen eller bag den forreste mand. Costa formåede 14 mål i hans 67 kampe i næstbedste spanske række, og indgik efterfølgende i den stort anlagte handel af målmandstalent Sergio Asenjo. Atlético Madrid valgte dog at få en tilbagekøbsklausul på Costa, hvilket de udnyttede allerede sommeren efter. Costa havde en glimrende start i Valladolid med seks mål i hans 12 første kampe. Costa formåede dog kun at finde yderligere tre gange i resten af sæsonen, men Atlético Madrid havde beholdt troen på ham.
Så var han tilbage igen i hovedstaden, og langt om længe blev det til debut for ’Los Colchoneros’. Den store målscorer var han dog stadig ikke, og Costa fungerede primært som backup i hans første sæson i truppen. Det blev til seks mål på 28 kampe, men de tre af dem faldt i samme kamp, da Costa d. 3 april scorede et glimrende hattrick mod Osasuna.
Tiltroen til Costa virkede ikke til at være stor i klubben, og brasilianeren var godt på vej til tyrkiske Besiktas, da han pludseligt løb ind i en alvorlig skade i forsæsonen til 2011/2012. Skaden ledte til, at han dumpede lægetjekket i den tyrkiske storklub.
- Jeg havde et tilbud fra Tyrkiet. Det hele var op til mig. Jeg var til træning og blev skadet. En besked fra Gud. Jeg tror på Gud. Hvis det her skete for mig, så var der en mening med det. Så jeg startede med at kæmpe mig op fra bunden igen.
Costa tilbragte hele efteråret på tribunen, og da 2011 blev til 2012, røg Costa atter på udleje. Denne gang til den mindre madrilenske klub, Rayo Vallecano. Dette blev det store vendepunkt for Costa, der lagde ud med fire mål i tre kampe, og endte med 16 mål i 10 kampe.
Dette var med til at sikre Costas plads i hierarkiet hos Atlético Madrid. Colombianske Radamel Falcao var naturligvis den ubestridte stjerneangriber og førstevalg, men Diego Costa indtrådte efterfølgende i startopstillingen som hængende angriber bagved Falcao. I ligaen blev det til 10 mål i 31 kampe, men i Atléticos vej mod sejren i Copa del Rey, var Costa instrumental. Costa blev topscorer i turneringen med otte mål i otte kampe og scorede det udlignende mål i finalen mod bysbørnene fra Real Madrid. En triumf, der blev Atléticos tiende i turneringen.
Radamel Falcao forlod Atlético Madrid til fordel for nyrige Monaco, og Diego Simeone valgte at genopbygge offensiven omkring den kontroversielle angriber. Det kom den iltre argentinske træner ikke til at fortryde. Costa selv var meldt på vej til Premier League allerede sidste sommer, hvor Liverpool havde matchet hans frikøbsklausul, men Costa valgte selv at forlænge og blive hos Atlético. Det blev til massiv succes for Atlético Madrid, der nåede Champions League-finalen og vandt det første spanske mesterskab i 18 år. Diego Costa selv fik et gennembrud som målscorer og blev nummer tre på topscorerlisten med 27 mål, kun overgået af Cristiano Ronaldo og Lionel Messi. Debutsæsonen i Champions League var ligeledes vellykket, og det blev til otte mål i ni kampe. Alt i alt endte Costa med 36 mål i 52 kampe, og han var brandvarm på transfermarkedet. Chelsea og José Mourinho besluttede sig for at møde hans frikøbsklausul på 32 millioner euro, og den 1. Juli blev Costa officielt Chelsea-spiller.
Temperamentet har præget Diego Costa igennem hele hans karriere, selvom han er blevet en smule bedre med alderen. Costa har haft masser af infights med Sergio Ramos, der har involveret spyt og flere kort fordelt mellem de to af både gul og rød farve. Costa nåede at få hele syv røde kort og over 60 gule i sin tid i Spanien, og han er berømt og berygtet for at være letantændelig, men så sandelig også for at være provokerende selv. Costa har i Spanien været berømt for sin evne til at trække røde kort til mostanderne, fordi han er ulidelig at spille over for.
En anden kontroversielt, som blev massivt omtalt var valget af landshold. Diego Costa debuterede for det brasilianske landshold i marts 2013 og fik spilletid i to venskabskampe, hvilket som bekendt ikke låser en spiller til en nation. I løbet af sommeren 2013 fik Costa spansk pas, også blev omtalen ellers massiv. Et år før VM hjemme i Brasilien, meldte den formentlige førsteangriber ud, at han hellere ville spille for de forsvarende verdensmestre fra Spanien. Det var ikke populært.
- En brasiliansk spiller, der afviser at bære trøjen fra det brasilianske landshold og deltage i et VM i dit hjemland, er automatisk ikke udtaget. Han vender ryggen til det, der er livsdrømmen for millioner af mennesker, sagde daværende landstræner Luiz Felipe Scolari.
Beslutningen var heller ikke videre populær i angriberens adopterede hjemland, hvor man frygtede for, hvilken stemning Costa ville skabe i truppen, da man antog, at Costa ikke var videre populær blandt Real Madrid-spillerne, specielt Sergio Ramos. Costa afviste dog hurtigt det rygte og sagde, at Ramos havde været en stor del af, at han følte sig tilpas i landsholdstruppen. Costas nationalitetsskifte medførte ingen succes for hverken Spanien eller Costa, da de røg direkte ud af gruppespillet efter nederlag mod Holland og Chile, mens Costa ingen mål scorede. Hjemlandet og værterne fra Brasilien nåede som bekendt frem til semifinalen, hvor de led det berømte 1-7 nederlag til verdensmestrene fra Tyskland. Brasilianerne brugte det meste af slutrunden på at brokke sig over manglende kvalitet hos deres angribere. Kvalitet som den Diego Costa har.
Fremtiden tegner sig lovende for spansk-brasilianeren. Costa har taget Premier League med storm og scoret foreløbigt ni mål i syv kampe for ’The Blues’. Costa er eneangriber i Mourinhos system, hvor han med sin fart og hurtighed er en trussel i dybden, mens han med sin 188 cm, ligeledes er en trussel i luften. Derudover har Costa udviklet sig til at være særdeles klinisk i sine afslutninger, og han fremstår som en komplet angriber. Den komplette angriber Mourinho manglede for, at hans Chelsea-hold kunne vinde mesterskabet, som de allerede ligger lunt i svinget til. En anden essentiel ting er, at det andet nyindkøb, landsmanden Cesc Fábregas allerede finder Costa i nærmest blinde. Fábregas står noteret for otte assist, hvor en god portion har været til Costa. Begge var da også nomineret til månedens spiller i august. En pris som Costa vandt. Angriberen er netop rundet de 26 år, og har stadig flere år på topplan. Manager Mourinho har også haft de store ord i brug til at beskrive, hvor god Costa kan blive. Efter Costas hattrick i 4-2 sejren mod Swansea tilbage i september, sagde Mourinho således.
- Han har ikke overrasket mig. Måske syv mål i fire kampe har overrasket mig, for det er ikke normalt, men han føler sig godt tilpas i truppen. Vi var ved at opbygge holdet på en måde, så det var nødvendigt at vente på en bestemt type. Jeg tror, at alle forstår nu, hvorfor Chelsea gjorde det rigtige ved at vente på Diego fremfor at købe en angriber tilbage i januar. Vi ville ikke bare købe en angriber, men den rigtige angriber.
Mourinho tror på, at hans nyerhvervelse kan få samme succes som en af de helt store Chelsea-legender – Didier Drogba.
- Det er svært at sammenligne nogen med Didier. Han kom hertil for ti år siden, og han havde en fantastisk karriere her, men Diego har vist, at han kan få den samme slags karriere her.
Diego Costa har foreløbigt terroriseret syv forskellige forsvar i Premier League. Foreløbigt meldes han tvivlsom til søndagens vigtige opgør mod Manchester United, men vejen for Diego Costa er lagt tilrette, og han er uden tvivl ikke færdig med at terrorisere forsvar i den engelske liga.