Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Keane: United minder om en mafia

23.10.2014 Kl. 18:07
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Keane – som i øjeblikket promoverer sin nye selvbiografi "The Second Half" – har kritiseret de tidligere spillere, der stadig er tæt forbundet med klubben.

Den nuværende assistenttræner i Aston Villa og på det irske landshold, Keane, indrømmer, at hans 12 år under Sir Alex Ferguson var 'den bedste tid i hans liv'.

Men den 43-årige tidligere hardhitter har igen skudt med skarpt mod hans gamle klub, hvor han går i kødet på de tidligere stjerner, der nægter at kritisere United.

Keane erindrer, hvordan Bryan Robson stillede spørgsmåltegn ved ham for at være enig i dommerens beslutning om at vise Nani ud mod Real Madrid i Champions League, i Fergusons sidste sæson.

– Når jeg ser på United, er der bare en masse propaganda nu. En masse vrøvl bliver sagt, en masse eks-spillere arbejder for klubben nu. Eks-spillere fra 60'erne og 70'erne arbejder for United, og de forsøger altid at narre dig, sagde Keane.

– Jeg havde det sådan med Nani-episoden, at min mening var, at Nani gjorde det bevidst. Han så fyren komme, og han gjorde det med vilje – han fortjente at blive udvist.

– Men jeg husker Robbo (Robson red.) den næste dag. Robbo, der arbejder for Man United – han var en stor spiller, men han er ansat af Man United, så han er nødt til at tale positivt om Man United, og hvad tror du, han sagde?

– 'Keaney' – og jeg kan stadig huske, at han sagde det på den måde – "'Keaney' var den eneste på Old Trafford, der syntes, der var rødt kort". Nå, dommeren mente ellers også, det var et rødt kort!

– Det er derfor, jeg tog afstand fra Man United. De er alle anstændige gutter, misforstå mig ik, men det minder om en mafia. Hvis du synes, det er til et rødt kort eller David Gill måske er galt på den eller Alex Ferguson er, så siger du det! Men disse folk er bare: "Det er Man United, shh!"

 

 

Annonce