Pellegrini: Han bliver bedre og bedre
31-årige Yaya Touré blev udsat for racistiske tilråb på netop Khimki Arena i Moskva, da Manchester City for omtrent et år siden, spillede Champions League-opgør mod CSKA Moskva.
Når de to klubber tørner sammen i aften, bliver det dog en anderledes affære – specielt for hjemmeholdet. Kampen bliver nemlig spillet uden tilskuere, grundet hændelsen mod Touré fra den 'hårde del' af CSKA-fanskaren.
Manuel Pellegrini beundrer Yaya Touré, som han mener, bliver bedre og bedre for hver kamp, han spiller. Derfor kommer ivorianeren også i aktion mod CSKA Moskva i aftenens tidlige Champions League-opgør.
– For hver kamp han spiller, bliver han bedre. Han havde en meget kompliceret sommer, men jeg synes, han er på vej tilbage til sit normale niveau nu, lyder det fra Pellegrini ifølge Manchester Evening News.
– Men jeg synes ikke, at dette mandskab afhænger af én spiller. Hvis han ikke spillede godt i nogle kampe førhen var det på grund af, at hele mandskaber ikke spillede særlig godt. Ikke kun Yaya.