Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Carragher: Sådan skal han benyttes

21.10.2014 Kl. 06:29
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Den udskældte United-belgier, Marouane Fellaini, scorede til 1-1 kort tid efter, han var kommet på banen i går aftes. Med sin fysik, sit overblik og gå-på-mod, kom han forbi Joleon Lescott og bankede bolden ind i netmaskerne. 

Det har været et yderst sjældent syn, at Fellaini har scoret mål i United-trøjen efter ankomsten fra Everton under David Moyes, men Sky Sports-ekspert, Jamie Carragher, beskriver nu, hvorfor han var så glad for at se midtbanespilleren score et mål. 

– Det er ikke Uniteds Fellaini, vi har set. Det er Evertons Fellaini, som vi ikke har set nok til. Det er sådan man skal benytte ham, udtalte Carragher til Sky Sports efter kampen. 

– Jeg har formentlig aldrig sagt det her før, men jeg har aldrig været glad for at se United score et mål før nu. Han var en fantastisk spiller for Everton, men han har været medtaget i United. 

– Hvis man får afleveret bolden til hans bryst, er han uspillelig. Han kommer ikke til at spille på Uniteds præmisser, men han er effektiv. Og det er man nødt til at drage nytte af. 

26-årige Marouane Fellaini har haft en svær tid i Manchester United efter skiftet fra Everton, hvor han havde storsucces inden han fulgte efter David Moyes til Old Trafford. Carragher udtrykker sin medlidenhed overfor Fellaini. 

– Jeg havde det skidt på hans vegne. Manageren (David Moyes, red.), der købte ham, blev fyret, og Fellaini modtog en masse kritik. Men han er en mulighed for United, og jeg tror, de får brug for ham. 

Annonce