Annonce
Annonce
Foto : Polfoto
Lukaku: Barkley er den bedste
Ross Barkley fik en skade kort før sæsonstart, hvorfor den engelske stjerne først fik debut forleden, da Everton mødte Aston Villa. Nu er Romelu Lukaku ude at sige, at han ikke er i tvivl om, at 20-årige Barkley er den bedste spiller hos The Toffees.
– Han er meget rå, har store evner og enorm power. Han er en perfekt makker for mig at spille oppe foran med, og jeg er meget glad for, han er tilbage i kampform, siger Lukaku til BBC og uddyber:
– Der er en masse spillere, som kan hjælpe mig, men han besidder noget, ingen af os andre har. Jeg kan ikke forklare det, men han er den bedste spiller på vores hold.
Barkley spillede i sidste sæson 34 kampe og scorede seks mål i Premier League.
Annonce