Pardew: Papiss Cissé er blevet en rigtig målsluger
Den brandvarme angriber går i dag ind til kampen mod Leicester på St. James' Park med fire mål ud fra hans navn til trods for, at han kun har spillet lidt over to en halv timers Premier League-fodbold i denne sæson.
Og Pardew har i den grad brug for at Cissé fortsætter sin målform, hvis Newcastle skal få deres første ligasejr i sæsonen.
Alt andet end en sejr vil nemlig øge presset på ham fra ejeren Mike Ashley.
Han ved, at Cissé er hans es i ærmet, selv om hans repertorie i disse dage ikke er helt så spektakulært, som da han først ankom fra Freiburg for tre år siden.
– Han scorede alle mulige slags mål det første år, sagde Pardew inden dagens kamp, der bliver hans kamp nummer 700 som manager.
– Det ville være rart, at se ham score sådanne mål igen, men det betyder ikke noget, hvordan de går ind.
– Jeg synes, at Papiss er en naturlig målsluger, og det kan vi se hver dag til træning.
– Der har været tidspunkter, hvor det ikke har været så naturligt for ham. Hver angriber går gennem disse perioder.