Ebola-frygt kan holde Bony i England
Swansea-angriberen Wilfried Bony skulle egentlig spille kvalifikationskampe for Elfenbenskysten i Zambia i næste uge, og derefter mod Sierra Leone i november.
Men det kan være, at han slet ikke får lov at sin arbejdsgiver, Swansea City.
Sierra Leone har nemlig været centrum for det dødelige ebola-udbrud, hvor 1.200 ud af de i alt 4.500 dødsfald kommer inden for det vestafrikanske lands grænser.
– Vi betalte mange penge for Wilfried, og du er nødt til at passe på dine aktiver. Vores medicinske team og læger vil tale med ham, hvilket er det vigtigste, sagde Swansea-manager Garry Monk til engelske medier.
– Hvis der er nogen bekymringer mellem os, og vi føler, at dette virkelig kunne være et problem, så ville vi være nødt til at trække ham ud.
– Jeg skal ikke stoppe alle spillere for at repræsentere sit land, men hvis du har et aktiv sådan, og der er store bekymringer ligger ansvaret hos os og ikke deres land eller forbund. Det er spillerne nødt til at forstå og Wilf (Wilfried Bony red.) er en klog knægt.