United kan miste stortalent
Marcus Rashford er endnu ikke kommet på en professionel kontrakt med De Røde Djævle, hvilket kan give de andre storklubber i England mulighed for at forhandle frit med det unge stortalent. Han fylder 17 år den 31. oktober, og der kan de detroniserede mestre altså miste Rashford.
Tilbage i foråret var Manchester City allerede ude med snøren efter den unge angriber, men tilbuddet blev dengang afvist – de skulle eftersigende følge situationen nøje, hvilket Arsenal og Chelsea ligeledes gør.
Rashford er til at finde på det engelske U-18 landshold, hvor han lige pt. regnes for at være et af de største talenter i hans årgang i hele England.
Marcus Rashford har angiveligt krævet en løn, som United ikke er villige til at betale til en 17-årig spiller, og derfor kan han altså være på vej væk til en af de andre store klubber i England.