Rasmus Højlund er færdig
Rasmus Højlund kan godt begynde at pakke sin kuffert og bestille en flybillet, da han er færdig i Manchester United til sommer.
Det mener United-legenden Wayne Rooney, der har udtalt sig til The Overlaps magasin Stick to Football.
Den danske angriber har ikke scoret i hele 20 kampe for den engelske traditionsklub, hvilket svarer til mere end 20 timers fodbold.
I Premier League-sæsonen har spydspidsen derfor kun leveret sølle to scoringer for Rúben Amorims hårdprøvede United-mandskab.
LÆS OGSÅ: Visum-chok: Real Sociedad-stjerne nægtet indrejse til United-brag
Derfor kan den tidligere Atalanta-angriber lige så godt forberede sig på et farvel til Old Trafford, hvilket desuden gælder for alle andre spillere på det nuværende mandskab – udover Kobbie Mainoo og Bruno Fernandes.
Sådan lyder den kontante melding fra Wayne Rooney – der om nogen vidste, hvor målet stod placeret i sin tid – til The Overlap.
– Bruno Fernandes er den, der bliver ved med at producere (mål og chancer, red.). Han kan være irriterende til tider, men jeg ville beholde Bruno og Kobbio Mainoo (i United, red.).
– De har brug for massive ændringer i truppen. Jeg tror, at 10-15 spillere skal forlade klubben. Det kan de selvfølgelig ikke gøre, men der hersker en mentalitet hvor ingen tager ansvar (i truppen, red).
Den 39-årige englænder mener desuden, at der ikke er nok konsekvenser ved de dårlige resultater hos De Røde Djævle.
LÆS OGSÅ: Thomas Frank i kæmpe problemer
– Der er en kultur i klubben, hvor det er for nemt at tabe kampe, og spillerne kommer ud og siger, ‘videre til den næste’, og alt det vrøvl. Bare vis noget karakter og kæmp på banen, konstaterer Wayne Rooney således.
Manchester United får besøg af Real Sociedad klokken 21.00 i aften, hvor en kvartfinaleplads er på højkant i Europa League. Første møde i San Sebastián endte i skakmat – med én scoring fra hvert mandskab. Stream kampen på Disney+.




