- United forsøgte at hente Benzema
Den franske landsholdsbomber og Real Madrid-stjerne, Karim Benzema, har stor succes i Real Madrid, men den 26-årige skarpretter kunne være endt på Old Trafford.
Sådan lyder afsløringen fra Lyon-præsident, Jean-Michel Aulas, som havde kontakt til Sir Alex Ferguson og Manchester United for fem år siden, da franskmanden bombede mål i Ligue 1.
– Det allerbedste tilbud kom fra Manchester United, men han (Karim Benzema, red.) fik muligheden for at skifte til den klub, han selv ønskede at spille for, udtaler Aulas til Canal+.
– Jeg er meget glad på hans vegne. Han er den bedste angriber i La Liga og én af de bedste angribere i hele verden.
Karim Benzema, der har scoret 116 mål i 246 kampe for Los Blancos siden 2009, underskrev en ny femårig aftale med Real Madrid den 6. august i år.