United-midtbane: Vi har verdens tre bedste angribere
Herrera sidder i øjeblikket udenfor med et brækket ribben, som han pådrog sig i 2-1-sejren over West Ham i sidste måned. Den 25-årige spanier har hurtigt vænnet sig til United, og han har allerede bidraget med mål og assists fra sin position på den centrale midtbane.
Arbejdsbetingelserne i det offensive spil har været gode for spanieren, da klubbens tre forreste tiltrækker sig en enorm opmærksomhed. Herrera går endda så langt som at sige, at klubben råder over verdens tre bedste angribere.
– Jeg vil prøve at score flere mål. Det er vigtigt for midtbanespillere. Jeg kan også godt lide at lave assists, og jeg synes, at vi har de tre bedste angribere i verden her med Rooney, van Persie og Falcao, siger midtbanespilleren ifølge Express.
– Juan Mata, Angel Di Maria, Adnan Januzaj, Daley Blind, Darren Fletcher og jeg skal hjælpe dem på vej til at score, og hvis jeg selv scorer, jeg er naturligvis glad.
Herrera indrømmer samtidig, at der er en stor forskel fra at spille i La Liga til at spille i Premier League.
– Det er en svær liga, der er svære kampe mod Chelsea, Arsenal, Liverpool, Spurs, City og Everton. Det er en stor udfordring.
Trioen har indtil videre lavet seks mål til sammen. Det er tre mindre end Diego Costa har lavet alene.