Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Gustav Isaksen i stor triumf

Af Mikkel Wittorff Hollmann
07.03.2025 Kl. 06:58

Gustav Isaksen er i god gænge i Lazio.

Her er den danske landsholdsspiller således fast mand for hovedstadsklubben, der torsdag var i aktion i Europa League.

Her var det tjekkiske Plzen, der var modstanderen i den første af to ottendedelsfinaler.

Forud for kampen var Lazio regnet som store favoritter, men de kom i problemer undervejs.

Blandt andet grundet to røde kort, der betød, at de måtte spille kampen til ende med ni mand, mens Plzen fortsat var fuldtallige.

Da Lazio fik deres første røde kort, var stillingen 1-1, og derfor var det nok også et resultat, de ville stille sig tilfredse med – men Gustav Isaksen ville det ganske anderledes.

For i syv minutters overtid dukkede den 23-årige dansker op og gjorde det til slutresultatet 2-1. Dermed triumferede han og Lazio med to mand i undertal og drog fra Tjekkiet med et glimrende udgangspunkt.

Læs også: Her er de to keepere, Manchester United overvejer at købe

Gustav Isaksen kom til Lazio fra FC Midtjylland i 2023. Hans kontrakt med den italienske hovedstadsklub løber frem til sommeren 2028.

I denne sæson er Isaksen noteret for 27 kampe i Serie A med tre mål og to assists til følge. Han fik desuden 87 minutter på banen, da det danske landshold senest var i aktion. Det var i 0-0-mødet med Serbien i november.

Det er ikke første gang, at en dansker er hård ved Plzen i årets Europa League. Tilbage i december scorede Rasmus Højlund således to mål mod det tjekkiske mandskab, da Manchester United vandt 2-1 i det indledende ligaspil.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce