Chido Obi imponerer legende
Chido Obi fik masser af spilletid for Manchester United i søndagens FA Cup-kamp mod Fulham, og han gjorde et stort indtryk.
I midten af anden halvleg blev den 17-årige dansker sendt på banen i stedet for Rasmus Højlund, og mod slutningen af den ordinære spilletid havde han to store chancer.
Begge forsøg blev dog sendt forbi mål af den meget talentfulde angriber, men han mistede dog ikke modet.
I den forlængede spilletid var danskeren igen på spil, men Bernd Leno hev en forrygende redning ud af ærmet og forhindrede danskeren første scoring for Manchester Uniteds førstehold.
Indhoppet af Chido Obi imponerede Wayne Rooney, der var ekspert for BBC i forbindelse med kampen.
– Jeg kan virkelig godt lide, at han har sat sig selv i nogle rigtig gode positioner. Jeg har virkelig været imponeret over ham.
– Det ligner, at det er ham, der kunne blive afgørende i kampen, sagde Rooney ifølge utdreport.
Wayne Rooney ved, hvad det kræver som ung spiller at slå igennem i Manchester United. Som ung blev englænderen hentet for et stort beløb i Everton.
Læs også: Her er Danmarks landsholdstrup
Han udviklede sig sidenhen til at blive en legende i Manchester United, og de rosende ord må Chido Obi tage imod med åbne arme.
















