Real Madrid vil hente Arsenal-stjerne i 2026
Real Madrid pønser allerede nu på at hente William Saliba fra Arsenal, selvom Premier League-giganterne nok ikke vil sige god for en aftale.
Saliba er Los Blancos’ langsigtede transfermål til midtstopperpositionen, og den franske landsholdsspiller er blevet øremærket som en mulig ny signing, efter at klubben sidste sommer blev afvist af Leny Yoro, der i stedet valgte at tilslutte sig Manchester United.
LÆS OGSÅ: Trist melding om Brian Laudrup
Real Madrids plan var ellers at hente Yoro på en fri transfer i det kommende transfervindue, men hans skifte til det engelske har tvunget Carlo Ancelottis mandskab til at lægge andre planer.
Og ifølge det spanske medie Relevo er Saliba havnet helt øverst på ønskelisten hos den spanske hovedstadsklub.
Trent Alexander-Arnold ventes desuden også at tilslutte sig Real Madrid fra Liverpool til sommer, men Real Madrid er klar til at skrotte andre transferplaner for i stedet at hente Saliba i sommeren 2026, skriver førnævnte medie.
Det kommer som noget af en overraskelse for de fleste, idet Real Madrid har haft store problemer med skader i sin defensiv i løbet af indeværende sæson.
Arsenal-stjernens kontrakt på Emirates Stadium udløber i 2027, og hvis han ikke har skrevet under på en ny aftale inden da, vil han være et oplagt transfermål i sommeren 2026.
Real Madrid vil på det tidspunkt forsøge at forhandle om en lavere overgangssum eller vil forsøge at overtale ham til ikke at skrive under på en ny kontrakt.
Real Madrid har tidligere haft stor succes med netop den form for forretningsmodel. Det var på samme vis, at klubben hentede store stjerner, såsom David Alaba, Antonio Rüdiger og Kylian Mbappé til klubben.
Saliba er ikke den eneste midtstopper på Real Madrids ønskeliste, men franskmanden er helt sikkert i toppen.
Arsenal skulle dog også lokke med en stor kontrakt til Saliba. Læs mere her.


















