Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Swansea-stjerne forventer ikke vinterskifte

05.10.2014 Kl. 13:48
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Sommeren over var den ivorianske targetmand Wilfried Bony et omdiskuteret emne, og klubber som Tottenham, Arsenal og Liverpool var alle kædet sammen med den målfarlige frontløber, der dog forblev Swansea-spiller efter vinduets lukketid.

Bony bliver dog stadig rygtet væk fra Liberty Stadium fra tid til anden, men målmageren selv tror ikke på, at han får mulighed for at forlade klubben allerede til januar, grundet Africa Nations Cup. 

– Hvis jeg bliver udtaget til det [Africa Nations Cup], så tager jeg afsted, og derfor tror jeg ikke, at nogen klubber vil købe mig, udtalte han ifølge BBC. 

– Jeg ved det endnu ikke med sikkerhed, men jeg tror ikke et skifte bliver aktuelt, grundet Africa Nations Cup, afsluttede han. 

Ivorianeren scorede 16 gange i sin første sæson hos Swansea, der hentede ham for rekordbeløb på hele £12 millioner, og lavede i går sit første mål i indeværende sæson, da de walisiske svaner spillede 2-2 med Newcastle.

Annonce