Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Glem det: Stjernespiller vil ikke til Premier League

25.02.2025 Kl. 07:06

Joshua Kimmich har været rygtet til Premier League op til flere gange.

Men nu ser det efterhånden ud til, at den tyske defensivspiller bliver hos giganterne fra Bayern München, der er ved at strikke en ny kontrakt sammen til Kimmich.

Sådan lød meldingen allerede i sidste uge og nu beretter transferjournalisten Fabrizio Romano endvidere, at der er fremgang at spore i forhandlingerne.

Joshua Kimmichs nuværende kontrakt stod ellers til at udløbe i sommeren 2025, og derfor var flere storklubber fra Premier League klar til at bringe den rutinerede spiller til det engelske.

Manchester City, Arsenal og Liverpool skulle alle have udvist interesse, men også mægtige Real Madrid har meldt sig ind i kampen.

LÆS OGSÅ: José Mourinho er blevet anklaget for racisme

Men nu peger alt på, at 30-årige Kimmich fortsætter karrieren i den tyske gigantklub.

Sportsdirektøren Christian Freund har tidligere udtalt, at en ny kontrakt er på vej til Joshua Kimmich.

– Vi er i gode forhandlinger med Kimmich og Musiala. Vores ønske er naturligvis at lukke aftalerne så hurtigt som muligt, men det vigtigste er, at der i sidste ende foreligger et positivt resultat, og at de forlænger.

Det ser nu ud til at blive en realitet. Den tyske landsholdsspiller får angiveligt en ny kontrakt med den tyske gigantklub, der vil løbe yderligere tre år frem som minimum. Det har tyske Sky Sports afsløret.

Dermed ser det efterhånden ud til, at grundstammen på storklubben forbliver, da Manuel Neuer, Alphonso Davies og Jamal Musiala ligeledes har bundet sig til Allianz Arena.

Både Davies og Musiala har ligeledes været rygtet til Premier League, men også de har valgt den tyske klub til.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce