Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Cabaye forsvarer fyringstruet Newcastle-manager

04.10.2014 Kl. 10:51
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

The Magpies har været i store problemer siden Cabaye forlod klubben til fordel for PSG i januar, hvor klubben har tabt 14 af sine 21 Premier League-kampe. 

Newcastle har stadig sin første sejr til gode i denne sæson, og Yohan Cabaye fortæller, at spillerne må hanke op i sig selv og tage ansvar.

– Jeg holder fortsat øje med klubben og resultaterne, og jeg er ked af situationen, fortæller Cabaye til britiske BT Sport.

– Folkene i klubben fortjener meget bedre. Manageren (Alan Pardew, red.) er i problemer nu, men han burde ikke få al skylden, for det handler ikke kun om ham. Jeg er ked af det på hans vejne, og ønsker ham det bedste.

Cabaye var selv i klubben under en svær periode, hvor spillerne blev nødt til at arbejde hårdt og tage ansvar, hvilket han vil opfordre spillerne til.

– Okay, manageren fortalte os, hvordan vi skulle spille, men når spillerne er på banen er det deres ansvar. Vi tog kritikken til os for to år siden, da vi vidste, at vi ikke gjorde det godt nok. Nu håber jeg, at det er det samme, og at spillerne arbejder hårdt for at få klubben højere op i tabellen.

Newcastle gæster i dag Swansea med kickoff klokken 16.00. 

Annonce