- Jeg vil pudse min pris for 'Årets Manager'
Forud for weekendens tur til Wales og Swansea er Newcastle placeret i bunden, med tre point for seks kampe efter et rædselsfuldt 2014 der har budt på sølle fem sejre indtil videre. Protesterne mod Pardew fra Newcastle-fansene kan efterhånden betegnes som værende massive, mens hovedpersonen selv er konstant i medierne og forholde sig til det.
Pardew tror stadig på, at han kan vende tingene rundt. Englænderen tror på sine erfaringer.
– Jeg har et CV og nogle erfaringer der siger, at jeg kan vende denne situation.
Pardew understreger, at det er vigtigt for ham, at han holder sit hoved det rette sted, og fortæller hvad han vil forsøge for at øge egen selvtillid.
– Jeg vil gå hjem og pudse mit trofæ, jeg vandt for årets manager i Premier League, for at give mig selv et selvtillidsboost, også vil jeg møde ind i morgen.
Pardew vandt prisen efter sæsonen 2011/2012, hvor Newcastle sluttede som nummer fem, kun fire point efter Arsenal på den Champions League-givende fjerdeplads, hvilket Newcastle belønnede med at forlænge Pardews kontrakt til 2020. Siden er det blevet til en 16. plads og en 10. plads for den nordengelske klub.