Interessant statistik om Salah og Haaland
Mohamed Salah og Erling Haaland.
To af Premier Leagues absolut største profiler – ikke bare i denne sæson, men i de sidste mange sæsoner.
Det er der næppe ret mange, der vil erklære sig uenige i.
For henholdsvis Liverpool og Manchester City har Mohamed Salah og Erling Haaland således været kampafgørende gang på gang med både mål og assists.
Det understreges med al tydelighed af en statistik, som statistikmediet OptaJoe har delt på det sociale medie X.
For her fremgår det, at både Mohamed Salah og Erling Haaland har været involveret i 98 Premier League mål på de sidste tre sæsoner. Haalands mål har, skriver OptaJoe, vundet Manchester City 50 point, mens Salahs scoringer ifølge mediet har vundet 37 point til Liverpool.
Mohamed Salahs kontrakt med Liverpool udløber til sommer. Erling Haaland har omvendt kontrakt med Manchester City helt frem til sommeren 2034.
Salah har scoret 24 mål i Premier League i år, mens Haaland har nettet 19 gange i årets turnering.
Læs også: Godt nyt for Højlund og Dorgu
Søndag aften står Mohamed Salahs Liverpool og Erling Haalands Manchester City ansigt til ansigt i Premier League. Her mødes de to hold således på Etihad Stadium.
Forud for kampen er Liverpool hele 17 point foran Manchester City, der dog også har spillet én kamp færre.


















