Mbappé nærmer sig Ronaldos vilde rekord
Kylian Mbappé spillede en stor rolle, da Real Madrid onsdag sendte Manchester City ud af Champions League.
Franskmanden scorede således alle tre Real Madrid-mål, da holdet vandt 3-1 på Santiago Bernabeu.
Resultatet betød et samlet avancement på 6-3, og efterfølgende satte Mbappé ord på, hvilket hold han håber at trække i næste runde.
Med de mange mål har Kylian Mbappé bragt sig selv tæt på en af historiens helt store Real Madrid-stjerner. For han er nu bare fire mål fra at tangere Ronaldos mest målscorende sæson i den spanske hovedstadsklub.
Det er den brasilianske Ronaldo, der er tale om, og ikke portugisiske Cristiano Ronaldo, der ellers også har gjort det fremragende for Real Madrid i årenes løb.
Kylian Mbappé har, skriver TalkSport, scoret 27 mål på tværs af alle turneringer i denne sæson, og det er altså bare fire scoringer fra den måltotal, brasilianske Ronaldo havde i sæsonen 2003/04, der var hans bedste i klubben.
Læs også: Det mest sandsynlige skifte for Dusan Vlahovic
Real Madrid skal i aktion igen på søndag. Her er det Girona, der er La Liga-modstanderen på Santiago Bernabeu. Efterfølgende gælder det Copa del Rey, når Carlo Ancelottis mandskab tager turen til San Sebastián, hvor Real Sociedad venter.
Real Sociedad sendte i øvrigt danske FC Midtjylland ud af Europa League torsdag aften. Spanierne vandt samlet 7-3.


















