Wenger tror på Gibbs-chance
Kieran Gibbs er kommet sig over sin muskelskade, og han gjorde comeback, da han spillede North London-derbyet mod Arsenal. Arsene Wenger udtaler i den sammenhæng, at han tror på, at Gibbs kan gøre ligesom Ashley Cole gjorde og gøre sig gældende på det engelske landshold, og det forventes, at den engelske landstræner og landsholdsassistenten, Roy Hodgson og Ray Lewington, vil være på tribunerne på Emirates i aften, når Galatasaray kommer på besøg hos Arsenal.
På torsdag bliver det engelske landshold nemlig udtaget til de kommende EM-kvalifikationskampe mod San Marino og Estland, og her er Gibbs, som har tre A-landskampe CV’et, nemlig i betragtning.
Med en Ashley Cole, som har trukket sig fra landsholdsfodbold, er venstreback-pladsen på det engelske landshold mere åbent, mener Arsene Wenger, som dog ikke kunne prale af at sene Gibbs afsted til VM, da Luke Shaw og Leighton Baines drog afsted til Brasilien.
– Der var ingen tvivl om Ashley Coles plads på holdet i lang tid. Men nu er det mere åbent. Og jeg tror, at Kieran(Gibbs, red.) har en god chance, hvis han præstere som i søndags(i mod Tottenham, red.). For mig, ser det ud som om, han er gået et gear højere op, og han har indset, at han kan stole på sin krop, sagde franskmanden til The Guardian og fortsætter:
– Han var utilgængelig i en periode, og en ting der ikke hjælper, er når man er inde og ude af holdet konstant pga. skader. Man bliver nødt til at have en konstant tilstedeværelse på holdet. Nogle gange glemmer vi, at den første kvalitet en fodboldspiller skal have, er at være i en spilbar tilstand.
– Hvis Kieran får styr på det – har han så stort et potentiale, fordi han kan også drible. Da han ankom til klubben som 16-årig var han kantspiller og midtbane, men jeg havde på fornemmelsen, at jeg kunne omskole ham til forsvar. Det var noget lignende med Ashley Cole, sluttede Wenger, som har siddet på Arsenals trænersæde i 18 år.