Chokmelding: Jeg ønsker at forlade Newcastle
Der er bestemt ikke glade dage i Newcastle United, efter som flere og flere negative skriverier dukker op i medierne i øjeblikket. Først en fyringstruet Alan Pardew, men nu også Cheick Tioté, der ønsker at forlade klubben.
– Jeg ønsker at forlade, udtaler Cheick Tioté til den afrikanske hjemmeside, koaci.com, og tilføjer:
– Jeg har spenderet fire år i Newcastle, og jeg synes, at jeg er nået til et punkt, hvor tiden er kommet til at kigge andetsteds for en ny udfordring.
– Det er sandt, at der var kontakt mellem mig og Arsenal samt en klub i Rusland, men jeg vil foretrække at blive i England.
– Som jeg har sagt tidligere, så får vi at se hvad der sker inden slutningen af sæsonen, afslutter den 28-årige midtbane-profil.
Cheick Tioté har spillet i Newcastle United siden 2010 efter sit skifte fra Twente Enschede. Det er blevet til mere end 100 Premier League-kampe på St. James' Park for den ivorianske midtbanespiller.