Lloris: Arsenal-kampen kan være springbrættet
Den franske landsholdsmålmand spillede en væsentlig rolle i Tottenhams uafgjorte resultat mod rivalerne fra Arsenal, som endte 1-1.
Lloris havde tre fornemme redninger – specielt redningen, hvor Per Mertesacker header på mål lige efter Arsenals udligning – som var kampafgørende.
– Det var en hård kamp, og vi viste fremragende holdånd. Vi ved, at vi skal blive bedre med bolden, men defensivt var vi stærke, sagde Lloris til Tottenham hjemmeside.
– Arsenal var stærke, især i anden halvveg, men vi stod rigtigt godt defensivt, og vi fortjente det ene point.
– Vi var under et lille pres inden kampen, pga. resultatet mod West Bromwich sidste weekend, og vi var nødt til at komme herfra(Emirates, red.) med noget.
– Vi blev belønnet for vores fight, fordi vi investerede meget i kampen, og hvis vi fortsætter med det, kan vi gøre en masse denne sæson, sluttede den franske keeper.
Næste Premier League-kamp kamp for Lloris og co. er i mod manager Mauricio Pochettinos gamle klub, Southampton. Kampen spilles på White Hart Lane d. 5. oktober kl. 15.05.