Larsson indrømmer: Kigger ikke på ligatabellen i september
29-årige Sebastian Larsson er personligt ikke kommet godt fra start i den nye Premier League-sæson, og det samme gør sig gældende for Sunderland-mandskabet, som har fået fem point i de første seks kampe.
På trods af den dårligt start, er den svenske midtbanespiller endnu ikke bekymret for den resterende del af sæsonen.
– Jeg kigger ikke på ligatabellen i september, så jeg ved ikke, hvor vi er placeret. Det er tidligt på sæsonen og alt afhænger af, hvordan vi ser på tingene, udtaler Larsson ifølge The Nothern Echo.
– Nogen vi se negativt på det, men ikke jeg. Jeg tror på, at vi får samlet en masse point, hvis vi præsterer på samme måde (som i kampen mod Swansea City, red.). Man kan sige, at vi ikke har vundet en kamp endnu, men på den anden side har vi kun tabt én kamp.
– Swansea er det hold, som vi tidligere har haft det svært imod, fordi de har haft meget boldbesiddelse. Vi kontrollerede kampen, men vi kunne ikke fremfinde vindescoringen.
Gus Poyets tropper har spillet fem uafgjorte kampe i sæsonen. Sunderland er dermed placeret på 16. pladsen i Premier League efter de første seks kampe.