Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Liverpools hemmelige plan B: Premier League-manager var i spil før Arne Slot

15.02.2025 Kl. 17:23

Arne Slot har vist sig at være en glimrende ansættelse for Liverpool.

Hollænderen har formået at føre klubben til tops i både Premier League og Champions League.

LÆS OGSÅ: Wow: Liverpool vil hente Tottenham-stjerne

Arne Slot gjorde det også fantastisk hos sin forhenværende arbejdsgiver Feyenoord, men få kunne nok have forudset, hvor godt det egentlig ville gå for hollænderen, som blev udstyret med den markante opgave at skulle erstatte Jürgen Klopp, der udviklede sig til at blive en legendarisk figur på Anfield.

Det lader dog til, at en anden Premier League-manager også var inde i billedet.

Ifølge mediet TBR Football overvejede Liverpool-ledelsen nemlig at hyre Bournemouths Andoni Iraola, ligesom den spanske taktiker også havde interesse fra Manchester City, inden Pep Guardiola skrev under på en forlængelse i efteråret.

Det lader til at være et spørgsmål om tid, før Iraola lander et job i toppen af fodboldverdenen, men muligheden for at træne Liverpool synes at være lagt på hylden et godt stykke tid.

Med mindre tingene pludselig drejer sig i en uventet retning for Arne Slot, forventes det, at hollænderen sidder trygt i sit trænersæde i Liverpool mange år fremover.

Iraola har formentlig andre muligheder på hånden, ligesom han også nævnes som en mulig arvtager for Ange Postecoglou hos Tottenham.

At Manchester City nævnes som en jobmulighed for Iraola sidste sommer er særdeles interessant, i særdeleshed fordi Pep Guardiola ikke har formået at få det bedste ud af sit mandskab i denne sæson.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce