Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ikke set siden Lukaku: Irsk stortalent skriver historie med vild rekord

14.02.2025 Kl. 07:57

En rekord blev slået torsdag aften.

Her var irske Shamrock Rovers således en tur i Norge, hvor de mødte Molde i Conference League.

Det endte med en overraskende sejr til Shamrock Rovers, der kunne rejse fra Aker Stadion i Molde med et 1-0-resultat, men trods det overraskende udfald, var det mest opsigtsvækkende nok alligevel alderen på den spiller, der scorede kampens enlige mål.

For det var Michael Noonan, der scorede Shamrock Rovers’ mål, og det gjorde han i en alder af bare 16 år og 197 dage.

Dermed skrev han sig selv ind i historiebøgerne som den yngste målscorer nogensinde i en europæisk klubturnering. En rekord, han dermed overtager fra Romelu Lukaku.

Det skriver Fabrizio Romano på det sociale medie X.

Michael Noonan, der spiller i trøje nummer 31 for Shamrock Rovers, var med fra start i opgøret, men blev skiftet ud efter 82 minutter spil.

Den unge angriber skiftede til Shamrock Rovers i midten af januar. Torsdagens kamp var således hans første i sin nye klub.

Læs også: Chido Obi-Martin ændrer navn

Michael Noonans kontrakt med Shamrock Rovers løber frem til slutningen af 2026.

I den irske række er Shamrock Rovers lige nu at finde på 2. pladsen. Her er der således to point op til Shelbourne, der er rækkens øjeblikkelige førerhold.

Seneste nyt

Annonce
Annonce