Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Verdensmester vil have revanche

27.09.2014 Kl. 08:54
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Jose Mourinhos tropper tabte 1-0 på Villa Park i marts efter at den brasilianske duo, Willian og Ramires, så rødt, mens også Jose Mourinho blev sendt op på tilskuerpladserne. Med nederlaget tabte Chelsea et stort skridt i mesterskabsræset.

Når Chelsea træder ind Stamford Bridge i eftermiddag klokken 16 bliver det som ubesejrede i denne sæson, og med masser af selvtillid i bagagen vil Schürrle have sat tingene på plads en gang for alle mod Aston Villa.

– Det var en dyst.  Vi fik smidt to spillere ud, og vi havde ikke den smule held, der kræves for at vinde disse kampe, husker Schürrle i et interview med Daily Mirror.

– Der var rigtig mange frispark. Tilskuerne var meget intense, og til sidst tabte vi, men vi kunne også sagtens have vundet. Efter kampen var alle nede – ingen snakkede. Det var et hårdt nederlag, da vi kæmpede for titlen, og så havde vi denne dårlige kamp.

– Så vi skylder dem (fansene, red.) en god kamp. Vi vil vinde og levere en god indsats foran vores fans.

Chelsea – ført an af den nye bomber, Diego Costa – har været strålende i denne sæson, hvor klubben har formået at score vilde 16 mål i kun fem kampe. Swansea, Leicester, Everton og Burnley er alle blevet besejret af Mourinhos mandskab, og den tyske verdensmester vil holde fast i klubbens ubesejrede stime.

– Vi vil vinde ligaen, så vi skal bibeholde dette dræberinstinkt. Vi har et bredt hold med mange spillere, der kan score mål og som kan komme friske ind. Det er et stort plus for os, at vi kan rotere så meget, fordi alle vores spillere kan levere, når de får chancen, slutter Schürrle, der er startet inde i tre ud af sæsonens første fem Premier League-kampe.

Annonce