Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Matic - Mourinhos styrmand

26.09.2014 Kl. 10:17
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Jeg vil give mit syn på, hvorfor han har så stor en betydning for London-klubben. Inden jeg går i dybden om hans egenskaber, vil jeg i første omgang fortælle om hans vej til toppen af europæisk fodbold.

Fodboldkarrieren startede i det vestlige Serbien, helt præcist FK Jedinstvo. Her gik han gennem ungdomsrækker og op på klubbens førstehold, indtil han i 2007 skiftede til MFK Kosice.

Her blev han i længere tid fulgt af flere Premier League-klubber, og efter to år i MFK Kosice samt et træningsophold hos Middlesbrough hentede Chelsea ham til Stamford Bridge for £1,5 millioner.

Matic fik sin Premier League-debut mod Wolverhampton, men måtte se sig til takke med to Premier League-optrædener i sin første sæson og var oftest i aktion for klubbens reservehold. Chelsea besluttede sig derfor at udleje den dengang 22-årig årige serber til Vitesse. Her var en fast starter og gjorde en god figur i det hollandske, men midt i opholdet blev det bekræftet, at han i den næste sæson ikke vendte tilbage til Chelsea – han var nemlig en del af David Luiz’ transfer fra Benfica til Chelsea og skulle dermed en tur til det portugisiske efter sæsonen var færdigspillet.

Benfica-træner, Jorge Jesus, ændrede Matic’ rolle på holdet og satte ham fra at være playmaker til defensiv midtbanespiller, som i dag har gjort ham til en mere komplet spiller. Det vil jeg komme ind på senere. Efter tre succesfulde sæsoner i Benfica besluttede Jose Mourinho at hente Matic tilbage til Stamford Bridge, hvor han i dag er et af de sikreste kort, når portugiseren skal vælge sin startellever.

Jose Mourinho praktiserer en 4-2-3-1 formation, hvor Matic og Fabregas er de to centrale midtbanespillere. Matic har skal primært varetage de defensive opgaver – bryde modstanderens omstillinger, være med til at skabe spillet fra egne rækker og være grundpillen for at holdet hele tiden er i balance.

Med sine 194 centimeter og 86 kilo er han en af de større spillere i Premier League, især som midtbanespiller. Det giver ham en klar fordel i luft- og duelspillet, som i den grad kendetegner den engelske liga. Derfor skulle man umiddelbart tro, at Matic har problemer, når han skal løbe med modstanderne, men med størrelsen taget i betragtning er han faktisk ekstremt hurtig. Det har man set flere eksempler på siden hans ankomst til Chelsea. Han er sin direkte modstander fysisk overlegen, og det resulterer i langt de fleste af tilfældene i bolderobringer på midten af banen.

En anden ting, der skyldes de mange erobringer, er hans forudseenhed. Han har en evne til at læse modstanderens spil – ligesom i skak. Han er derfor hurtig op på sin markering, så han på den måde allerede har en fordel på sin fysik. Jeg går ud fra, at det er de færreste, der vil i en fysisk duel med ham – oftest på midten af banen, som kan sætte en kontra i gang, hvor Chelsea må anses for at være det farligste hold i ligaen. Det vil jeg illustrere i billederne nedenfor:

Her har han set, at den eneste spiller, der kan modtage bolde, er Cazorla på midten, og derfor har han allerede taget løbet op mod ham.

Inden Cazorla får styr på bolden, sidder Matic allerede i flæsket på ham, og det resulterer i en erobring på et vitalt sted på banen.

Efter bolderobringen sætter han hurtigt Cazorla af, og derfor er der en ny Arsenal-mand, der bliver nødt til at møde ham.  

Derefter sender han bolden afsted til Schürrle, der efter en lille dribletur sparker bolden i kassen.

Det bringer mig videre til næste egenskab, hvilket jeg også mener er en af grundene til, at han skiller sig ud fra normale defensive midtbanespillere.

Oftest ser man disse såkaldte ”skraldemænd” sænke tempoet efter en bolderobring og derefter skille sig af med bolden til den kreative spiller på holdet, men sådan er det ikke med Matic. Med sin tidligere rolle som playmaker har han et godt øje for spillet og har ikke mistet sin kreative tankegang. Han er hurtig til at søge den fremadrettede pasning til en af de offensive spillere. Han passer derfor perfekt til Jose Mourinhos spillefilosofi – nemlig at fange modstanderne i ubalance.

Én af de grunde til, at Matic er god til at sætte spillet i gang efter en erobring, er hans teknik i de små områder, der er krydret med fantastisk venstreben. Det, der også gør ham til en fremragende spiller, er variationen af sine afleveringer. Oftest er det korte afleveringer, der bliver videregivet til Hazard, Fabregas eller en af de andre offensive spillere. Men af og til sender han også lange bolde afsted – enten til Costa i luftdueller eller de hurtige kanstspillere, der bliver sendt i dybden. Det vil jeg illustrere i dette eksempel, hvor han bliver noteret for en assist i London-braget mod Arsenal sidste sæson.

I første seance ligner det umiddelbart ikke en situation, hvor bolden få sekunder senere ligger nede i Arsenal-målet.

 

Som man kan se på første billede er Matic er forholdsvis dækket af i venstre side. 

Han har mulighed for at spille bolden tilbage, men stedet holder han i bolden og trækker ind i banen, hvor han på få sekunder flere gange har mulighed for at spille Hazard i fødderne. 

Da han ikke bliver presset, har han mulighed for at få det fulde overblik over banen og sender Salah afsted i dybden, der nemt kan score på sin friløber.

Det er altså tydeligt, at han tidligere haft en mere offensiv rolle, og det viser han også til tider. Med sin størrelse og touch med bolden gør også, at han er en stor trussel, ligesom Yaya Toure, når han af og til tager et rush frem ad banen. Det er igen tydeligt at se, at han skiller sig ud fra andre defensive midtbanespillere. Han har også tidligere udtalt, at opholdet i Benfica har gjort ham mere komplet:

– Hvis jeg havde blevet i Chelsea, havde jeg måske ikke de samme kvaliteter, som jeg har nu. Måske var jeg blevet bedre, måske dårligere. Det kan man aldrig vide, men på det tidspunkt var det vitalt for mig at få spilletid, siger han til Daily Star.

– Jeg lærte meget i Benfica. Jeg lærte at spille på den centrale del af midtbanen og spille under pres. Det har gjort mig mere komplet i dag. 

 

Som sagt er han fast inventar på den centrale midtbane sammen med Fabregas, hvor Matic’ primære opgave er at varetage de defensive pligter. Jeg har taget en snak med Mads Nørager Oddershede, der er formand for Chelseas danske fanklub, og han mener bestemt, at samarbejdet mellem Matic og Fabregas har været nøglen til holdets succes i denne sæson.

– Matic er helt uundværlig for holdet. Han er både fysisk stærk og har nogle utrolig gode og sikre pasninger. De to ting kombineret er rigtig vigtig især mod de store hold, men gør også forskellen mod de mindre. Hans samarbejde med Fabregas på den defensive del af midtbanen er intet mindre end frygtindgydende, fortæller han.

Jeg må indrømme, at mit kendskab til 26-årige serber ikke var stort, da han ankom til Stamford Bridge, men han har i den grad imponeret mig. Godt nok brugte de ham i en byttehandel med David Luiz og købte ham senere igen, men for £21 millioner ser jeg nu som et af de største røverkøb i europæisk fodbold de seneste par år. Han er efter min mening en spiller, som vil kunne gå i startopstillingen på hvilket som helst hold i verden. 

Annonce