Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Afviste Chelsea-flop: Barcelona ville hente United-stjerne

09.02.2025 Kl. 22:27

FC Barcelona afviste muligheden for at hente João Félix fra Chelsea i det netop overståede transfervindue.

Chelsea skilte sig af med Félix efter mindre end seks måneder i klubben, efter at The Blues i sommeren 2024 spenderede 403 millioner kroner på at hente den portugisiske playmaker i Atlético Madrid.

LÆS OGSÅ: Rasmus Højlund med overraskende melding

Félix skrev under på en syv-årig kontrakt med Chelsea, efter at han havde imponeret for klubben i forbindelse med et lejeophold på Stamford Bridge i 2023, men det var svært at se, hvordan han for alvor ville kunne feje Cole Palmer af banen under Enzo Marescas ledelse.

Félix havde blot startet inde i tre Premier League-kampe i løbet af sæsonen, og derfor var portugiseren opsat på at forlade klubben i januars transfervindue, hvor det lykkedes at få en lejeaftale med AC Milan på plads på transfervinduets sidste åbningsdag.

Félix håber, at han kan genfinde sit livs bedste form i en karriere, der er stagneret i den engelske hovedstad.

Han fik en fornem begyndelse på opholdet hos AC Milan, hvor han scorede i sin debut for klubben i kvartfinalen i Coppa Italia mod AS Roma, hvor milaneserne gik videre.

Ifølge den catalanske sportsavis Sport blev Félix tilbudt til FC Barcelona, inden han skiftede til AC Milan, men catalanerne afviste muligheden.

Félix var ellers klar på et gensyn med FC Barcelona, som han tidligere har været udlejet til, men ledende skikkelser på Camp Nou i form af præsident Joan Laporta og sportsdirektør vendte begge tomlen ned.

FC Barcelona var derimod interesseret i at hente Marcus Rashford fra Manchester United, efter at han var faldet i unåde hos Rùben Amorim.

Men manglende afgange hos FC Barcelona i løbet af vinteren betød, at det i stedet var Aston Villa, der kunne snuppe den engelske landsholdsspiller på en sæsonlang lejeaftale.

Seneste nyt

Annonce
Annonce