Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

KÆMPE SENSATION: Liverpool UDE af FA Cuppen

Af Emil Plovgaard
09.02.2025 Kl. 18:00

Torsdag aften sikrede Liverpool sig avancement til finalen i Carabao Cuppen efter en storslået sejr over Tottenham.

Søndag eftermiddag kunne man så sikre sig et godt skridt videre på vej mod finalen i FA Cuppen, hvor seneste guldmedalje blev tilegnet i 2021/22-sæsonen, hvor Thomas Tuchels daværende Chelsea-mandskab blev besejret efter en straffesparkskonkurrence.

LÆS OGSÅ: VM-CHOK! To nationer smidt ud af VM 2026 – FIFA afslører årsag

The Reds har under Arne Slots ledelse været et af de mest giftige mandskaber i hele Europa i indeværende sæson, og i denne weekend gjaldt det så kriseramte Plymouth, der forud for opgøret – og også efter – var placeret som nummer sjok i The Championship.

Den nyansatte cheftræner Miron Muslic, der har taget over efter Wayne Rooney, har dog indtil videre vist lovende takter, hvor det er blevet til en sejr og to uafgjorte i de første fem kampe under hans ledelse.

Plymouth gjorde livet svært for Liverpool, senest de to mandskaber mødtes i FA Cuppen. Det var i 2017, hvor The Pilgrims fik 0-0 på Anfield og blot blev besejret med 1-0 hjemme på Home Park.

Det skulle også vise sig at blive svært for Liverpool denne søndag, hvor klubben fra det sydvestlige England på sensationel vis ekspederede Arne Slots mandskab ud af den historiske pokalturnering.

Joe Gomez måtte udgå tidligt i første halvleg, og så var der debut til unge Isaac Mabaya.

Det var dog en anden ung spiller, der dummede sig umiddelbart inden Liverpool kom bagud. Harvey Elliott begik således straffespark, og det eksekverede hjemmeholdets Ryan Hardie på sikker vis efter 53 minutters spil og en første halvleg, som var endt uden mål fra begge mandskaber.

Nogle minutter senere havde selvsamme Hardie et skud, som dog ramte stolpen. Plymouth var tæt på 2-0.

Mod slutningen af kampen var Diogo Jota tæt på at bringe balance i regnskabet, men hans forsøg blev reddet.

Tillægstiden lød på ni minutter, og der var således tid nok til Liverpool i forhold til at få det forjættede mål. Det kom dog aldrig. Dermed er Liverpool på sensationel vis ude af FA Cuppen.

Seneste nyt

Annonce
Annonce