TV-station lukker: Nu kommer der prisstigninger
Senere på måneden lukker TV-stationen Eurosport i Storbritannien.
Snooker, cykling og tennis er blandt de sportsgrene, der i overvejende grad vises på Eurosport, men fra 28. februar overgår programmerne til TNT Sports.
LÆS OGSÅ: Christian Eriksen opfordres til fantastisk klubskifte
Samtidig følger der en stor prisstigning til de sportsglade briter, som fremover skal af med 278 kroner om måneden, skriver Metro.
I øjeblikket indgår Eurosport som en del af kanalerne i pakker hos Sky TV og Virgin Media uden ekstra beregning, mens streamingplatformen Discovery+ koster 63 kroner om måneden.
Det bliver fremover ikke længere en mulighed, og således skal de førnævnte 278 kroner altså op af portemonnæen på en månedlig basis, såfremt briterne fortsat vil nyde godt af en ganske grundig dækning af diverse sportsgrene, som blandt andet inkluderer fodbold, rugby, boksning, UFC, motorsport, snooker og så videre.
I Storbritannien ventes Warner Bros Discovery desuden at lancere streamingtjenesten Max i 2026, og her er prisen endnu ukendt.
Derfor lukker Eurosport i Storbritannien
– Den 28. februar 2025 vil Eurosport og TNT Sports blive slået sammen, og al sportsindhold vil være tilgængelig på én destination via TNT Sports. Det betyder til gengæld, at discovery+ Standard-planen og Eurosports lineære kanaler lukkes, lyder det i en officiel meddelelse.
Scott Young, som er senior vice-president for WBD Sports Europe, udtaler desuden.
– At kombinere indholdet mellem Eurosport og TNT Sports’ indhold i Storbritannien og Irland vil gøre os i stand til at tilbyde en enkel og luksuriøs seeroplevelse for sportsfans, lyder det fra Young.


















