Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Chelsea vil købe Liverpool-spiller

09.02.2025 Kl. 10:50

Rygtet har været der tidligere, og nu er det opstået endnu engang – Chelsea er interesseret i at handle hos Liverpool. 

For selvom London-klubben har brugt rigtig mange penge på at købe målmænd i de seneste år, har det endnu ikke givet et positivt afkast på grønsværen. 

Robert Sánchez har lavet flere fejl, der har ført til mål, end nogen anden spiller i Premier League denne sæson. Danske Filip Jørgensen har heller ikke været overbevisende siden sit skifte fra Villarreal. 

Derfor går rygtet nu også på, at Chelsea vil have fingrene i Liverpools dygtige reservemålmand Caoimhin Kelleher. Sådan skriver mediet TBR Football

Til næste sæson vil den irske landsholdsspiller risikere at være tredjevalg hos Liverpool, der får Giorgi Mamardashvili tilbage fra leje hos Valencia. Samtidig er brasilianske Alisson også stadig i klubben. 

Det er med al sandsynlighed ikke en situation, som Caoimhin Kelleher vil være tilfreds med at være i, og derfor kan han forsøge at forlade Merseyside-klubben. 

Chelsea er dog ikke ene om at have en interesse i den 26-årige målmand, der regnes som en af verdens bedste reservekeepere.   

Også Newcastle, Bournemouth og den skotske storklub Celtic er meget interesseret i Kelleher, som tidligere har udtalt, at han ønsker at være førstevalg. 

Læs også: Liverpool går transferamok – tre stjerner sælges

Kontrakten med Liverpool udløber i sommeren 2026, og derfor kan sommerens transfervindue også være sidste chance for at tjene penge på ham.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce